onsdag den 20. juni 2007

Snorkende Cruise!

Cruise er single i sengen Superstjernen Tom Cruise snorker så højt, at Katie Holmes ikke gider at sove sammen med ham.

De er rige, glamourøse, unge og smukke. Vi almindelige dødelige mennesker ynder at forestille os, hvordan det er at være en del af jetsettet.

Den forestilling involverer dog sjældent noget så ordinært som snorkeri.

De færreste fantasier om kvindebedåreren Tom Cruise handler om, at man ville foretrække at vippe ham ud af dobbeltsengen, fordi han lyder som en motorsav, når han sover.

Men sådan er det nu engang, for der er bestemt ikke meget glamour over Tom Cruise og Katie Holmes, når det kommer til soveværelset.

’Days of Thunder’-frækkerten tordner nemlig løs i dobbeltsengen, men ikke på den fede måde.

Snorker helt vildt
Han snorker, så hele hytten ryster, og eftersom lille, fine Katie naturligvis kræver sin skønhedssøvn, har de hver deres soveværelse.

Det har de efter sigende haft, siden de begyndte at date i 2005.

– Katie var katolik og single, da de mødtes, og eftersom de kun datede, skulle der jo være anstændige forhold, siger en kilde til bladet America’s Star.

Men der var tydeligvis mere forståelige og tungtvejende årsager til sove-arrangementet, end at 28-årige Katie var en bly viol.

– Efter de er blevet gift, har de ikke lyst til at lave om på det.

– Tom snorker altid helt vildt, og faktisk er det noget, de joker meget med sammen med vennerne, siger kilden.

Parret blev gift sidste år i Italien, men de opfører sig altså allerede som gammelt, kedeligt ægtepar.

De bor i et Beverly Hills-palæ, som Tom købte i foråret for små 200 mio. kroner. Med syv soveværelser var det et perfekt køb med den storsnorkende stjerne i familien.

Katie sover i den nordlige fløj af paladset og 45-årige Tom i den sydlige – så langt væk fra hinanden som muligt.

Men parret har vist alligevel haft tid til lidt sjov under dynen.

I hvert fald har de produceret datteren Suri sammen, men det behøver selvfølgelig heller ikke at tage hele natten.

Ingen kommentarer:

 
template by free-web-template.blogspot.com